Close

first-step

De første skridt!

Så skete det endelig! Phillip tog sine første vaklende skridt den 1. december. Det var virkelig helt vildt at se ham tage de få skridt, og jeg tror ikke, man kan begribe vigtigheden af sådan en begivenhed medmindre, man selv har børn.

Jeg har altid tænkt, at det var rimelig fjollet, når mødre skrev, på for eksempel Facebook, at nu havde deres lille gludklump taget sit første skridt, og at de altså var nødt til at knibe en tåre. Jeg mener bare, hvor specielt kan det være? Det er vel ligesom når de pludselig kan kravle…

NEJ! Det er virkelig ikke det samme – fandt jeg ud af i forgårs; Phillip tager de der to og et halvt vakkelvorne skridt, og jeg jubler helt vildt! Lige bagefter begynder jeg at græde. Jeg kniber ikke en tåre. Nej nej, jeg hyler! Mens jeg virkelig synes, at jeg selv er utrolig ynkelig, men jeg kunne bare ikke lade være. Hvor var det bare kæmpestort – jeg ved ikke hvorfor, men det var det bare.

Han bliver bare så hurtigt stor! Og nu er vi nok alligevel nødt til at købe et par vinterstøvler til ham :)

P.S. Så er det i morgen vores lille fis skal have lagt dræn i begge ører (jeg har tidligere skrevet om Phillips kedelige tendens til mellemørebetændelse). Puha jeg er nervøs, selvom det er et lillebitte indgreb, som kun vil hjælpe ham. Håber han klarer fasten de seks timer inden narkosen okay. Opdatering følger!

Lidt om mig

25 år, gift med Benjamin, mor til Phillip. Bor i Give, hvor hverdagen går med en masse både skønne og mindre skønne oplevelser. Men jeg er vild med min familie og den hverdag, vi deler sammen!

Skriv en kommentar

You may use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>